ForsideOm kommunenOm hjemmesidenKontaktKalenderNyhedsbreveRSSSelvbetjeningFind på kortEnglish
BorgerErhvervJob og UddannelsePolitikPresseTilflytterOplev Vejle
Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg

Skolegade 1
7100 Vejle
tlf. 7681 0000
post@vejle.dk

Fund af sølvmønt

Kontakten mellem Danmark og den muslimske verden er ikke af ny dato. Allerede i vikingetiden var der livlige handelsforbindelser fra Norden via de russiske floder til det nuvæ-rende Irak, Centralasien og Mellemøsten.

Det blev der i sidste uge fundet et håndgribeligt bevis på i forbindelse med de igangværende arkæologiske udgravninger i Jelling. Her fandt Peter Hyldgaard fra Jelling i udgravningens jorddynger en lille, velbevaret arabisk sølvmønt. Mønten er endnu ikke bestemt, men det drejer sig om en såkaldt ”kufisk” mønt; en mønttype, der stammer fra perioden ca. 700 til ca. 970 e. kr.

Vikingerne havde ikke en egentlig møntøkonomi, men mønterne brugtes som betalingsmiddel efter deres vægt på lige fod med andre sølvgenstande. Derfor finder man ofte kufiske mønter, som er klippet i mindre bidder.

Den nyfundne mønt er dog hel og forsynet med et lille ophængningshul. Det fortæller, at den udover som betalingsmiddel har været brugt som et smykke eller måske som en amulet.

Det er anden gang, der er fundet en arabisk mønt i Jelling. For nogle år siden dukkede der er halv mønt op på marken vest for gården Nørrelide. Den er blevet bestemt på Nationalmuseets Mønt- og medaljesamling som stammende fra det nuværen-de Marokko og præget i perioden 792 til 808 e. kr.

De arkæologiske undersøgelser i Jelling sker i et samarbejde mellem Nationalmuseets Jellingprojekt, Vejle Museum og Århus Universitet.

Steen W. Andersen