ForsideOm kommunenOm hjemmesidenKontaktKalenderNyhedsbreveRSSSelvbetjeningFind på kortEnglish
BorgerErhvervJob og UddannelsePolitikPresseTilflytterOplev Vejle
Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg

Skolegade 1
7100 Vejle
tlf. 7681 0000
post@vejle.dk

Interview med Steen Hvass

Her blev Danmark født

Af journalist Per Vinther

Den danske identitet blev grundlagt i Jelling. Historiens tusindårige vingesus er tyk i luften omkring Jelling Kirke, de to runesten og de mægtige høje, der tilsammen er blandt verdens mest betydningsfulde monumenter og med på UNESCOs liste over verdens kulturarvssteder

Det er Danmarks dåbsattest. Det er landets vigtigste historiske monument. Vikingekongen Gorm den Gamle og hans søn, Harald Blåtand, rejste de to runesten omkring 955 og 965, og de står den dag i dag som et unikt vidnesbyrd om fødslen af Danmark som samlet nation.
Monumentet er det første danske, der kom på UNESCOs liste i 1994, siden er Kronborg og Roskilde Domkirke kommet til.

- For mig har Jelling altid været noget særligt. Det er det første og eneste sted, der fortæller om Danmark som samlet nation, og det er første gang, navnet Danmark optræder overhovedet, siger en begejstret Steen Hvass, og fortsætter:

- At danskerne blev kristne er bekendtgjort på stenen, og der blev et samlet Danmark. Her er det hele samlet i ét monument, og det findes ikke andre steder i verden.

Han kørte som stor skoledreng i Vejle herud på knallert midt i 60’erne. Nationalmuseet lå og gravede her, og Steen Hvass ville grave med pga. hans store interesse for den danske historie. Siden blev han museumsinspektør i Vejle og er i dag direktør for Kulturarvsstyrelsen, hvor målsætningen er, at kulturarven ikke kun er noget, der skal beskyttes og passes på, men også noget, som skal opleves og bruges.

Det kan man i Jelling, hvor monumenterne er frit tilgængelige for dine fødder, mens formidlingscentret Kongernes Jelling ligger lige ved siden af i smukke rammer og tilbyder levende fortælling og formidling om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie. Kongernes Jelling er en del af Nationalmuseet, og derfor er entréen gratis for alle.

Det var her, tyveriet af Guldhornene skete sidste år, og det gav en masse omtale. Guldhornene blev fundet, og sikkerheden er siden forbedret væsentligt, men interessen for Jelling og monumenterne er også steget markant.

Det glæder alle, der interesserer sig for Danmarks historie. Det gør man selvsagt i særlig grad i Jelling og omegn.

- Der er stor interesse for, hvordan vi fortæller om dette monument. Der er et enormt stort lokal engagement, og folk lever med i det her. Også omkring planerne om bevaring og kommende undersøgelser - de er klar over, at vi sidder på noget stort herude, siger Steen Hvass.

Ud til endnu flere
Internationalt er der sket en stor stigning i besøg af UNESCO’s kulturarvssteder. Det falder flot i tråd med planerne om, at kulturarven i Jelling skal brandes og formidles i endnu højere grad. Samtidig har Nationalmuseet igangsat et helt nyt forskningsprojekt, der over fire år vil skabe ny viden om monumenterne i Jelling og dermed også danskernes historie.

Forskere og arkæologer vil lave nye udgravninger, men også bruge de nyeste metoder indenfor kulturhistorie, naturvidenskab og kulturgeografiske analyser. I 2010 afholdes en konference, hvor de første resultater fra forskerne fremlægges.

Forskningsprojektet er støttet med 23 mio. kr. fra Bikubenfonden og 7 mio. kr. via Nationalmuseet. Det vigtige er få fortalt de gode historier.
- Hvad betyder Jelling i Danmarks og Europas historie, og hvordan får vi fokus på kulturarvsstederne og ikke mindst formidler det? Det er det, vi skal i gang med, og det bliver meget spændende og udfordrende, understreger Steen Hvass.

Det er med andre ord en historie, der aldrig slutter, og både han, Nationalmuseet, Jelling-borgerne og alle andre interesserede i Danmarks historie kan glæde sig til nye fund. Og nye fortællinger fra vore vilde forfædre.

- Vikingerne var her, og det er fortællinger, som folk gerne vil høre. Jellings betydning er blevet endnu større med de fund, man har gjort, og vi har yderligere gang i flere andre initiativer: Ravning-broen synliggøres med en ny formidling, 1001 fortælling om historien i Danmark laver vi i samarbejde med Visit Denmark, og det seneste er, at Kulturarvsstyrelsen har udpeget 17 danske projekter, hvor fokus er på kulturarvsformidling. Det vil alt sammen tiltrække endnu flere, mener Steen Hvass.

Lige nu er det dog helt andre aktiviteter, der er gang i. De helt unikke runesten er i en meget dårlig forfatning, og nu bliver det undersøgt, hvordan de skal bevares for fremtiden.


Vidste du at...
Harald Blåtand har lagt navn til den trådløse Bluetooth teknologi, fordi han er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger, som lagde grundlaget for, at forskellige parter kunne handle og kommunikere sammen.