ForsideOm kommunenOm hjemmesidenKontaktKalenderNyhedsbreveRSSSelvbetjeningFind på kortEnglish
BorgerErhvervJob og UddannelsePolitikPresseTilflytterOplev Vejle
Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg

Skolegade 1
7100 Vejle
tlf. 7681 0000
post@vejle.dk

Nyt om Jellings fortid og nutid

Kongernes og alle vi andres Jelling

En meget lang historie om en verdensarv tilsyneladende uden ende

Af Leif O. Nørgaard, Dj
Foto Nils Rosenvold, PF

Vejle Kommune og Vejle Museum inviterede i november borgerne i Jelling og andre interesserede til møde om alt det, ethvert barn i landet ellers får ind med skolemælken. Kan der da overhovedet findes noget nyt at fortælle om ”Jellings fortid og fremtid”, som er temaet denne aften. Jo da!

For: Såfremt en holdbar løsning bliver, at kopier erstatter originalerne foran kirken, hvor skal så de rigtige Jellingesten under alvorlig nedbrydning stå beskyttet mod vind og vejr ud i al fremtid?

Og hvor er Kongsgården, som må have ligget centralt et sted i nærheden? Og hvad sker der på sigt, efter at Jelling i 1995 blev en del af Verdens kulturarv under UNESCOs beskyttende vinger men også med øget opmærksomhed og interesse fra udlandet, som denne verdensarvestatus giver?

Og hvordan hænger det sammen, at kun rundt regnet halvdelen af Kong Gorms gamle knogler fra gravkammeret i Nordhøjen blev genbegravet i kirken kun 50 meter borte. Hvor er resten? Døde han måske tidligere end antaget, måske på et vikingetogt i det fremmede og kom hjem i skeletteret tilstand?

Ja, hvorfor og hvornår og hvordan. Store og små spørgsmål mellem hinanden. Måske fordi, som det blev nævnt i løbet af denne aften: Når der kommer svar på et spørgsmål, rejser det blot nye.

I øvrigt, og det er nok vigtigt for mange, som er med på en lytter denne aften: Uanset hvilken løsning UNESCOs svenske og de danske eksperter ender med at foreslå, så bliver runestenene i byen. Det har vi nu også eksperternes ord på!

Statsakten
Ældgammel er historien om Jelling, og alligevel så frisk, at den fortsat fænger. Det er sikkert forklaringen på, at halvandet hundrede interesserede tilhørere lægger øren til næste kapitel om de nyeste fund og forskning for millioner. Fascinationen hænger givetvis sammen med, at nogen konklusion på sagn og myter og  kendsgerninger næppe nogensinde bliver skrevet. For selv om nyfundne, gamle brikker lægges til puslespillet omkring den centrale kongemagt på disse kanter for godt 1000 år siden, så mangler endnu så mange brikker, at puslespillet ikke lader sig tyde endegyldigt.

Men en god historie er Jelling. Nu som forhen.

Fortællingen om kirkerne, tre af træ og den sidste af sten, og høje og runestenene. Den lille sten, som Gorm den Gamle rejste over ”Thyra, kone sin, Danmarks pryd” er vores dåbsattest; første gang landet får navn. Den store med den korsfæstede Kristus, hvor sønnen, Kong Harald, godt nok ærer sin forældre, men nok så meget får hyldet sig selv, som ”den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danernes kristne”.

Hvorom en af aftenens foredragsholdere, direktør Per Kr. Madsen, Nationalmuseet, bemærkede: - Vi laver gerne et internationalt fremstød for at forstå, hvordan kulturerne mødes, og hvordan Jelling bliver det hul, hvorigennem det hele presses. Jeg ser det sådan med den nye tro, at der kommer impulser udefra og nye politiske krav fra den tyskromerske kejser, som Harald må leve op til og legitimere sin egen nation. Den store runesten, som sættes op, er en statsakt.

Nu er vi en nation, med en konge og en kongeslægt, et territorium og en politisk enhed. Med en ny tro, som der ikke kan føres korstog imod. Eller erobre os med den begrundelse, at vi er nogle forfærdelige hedninger, der trænger til at blive kristne!

Billeder Jelling
Museumsleder Steen W. Andersen melder om gode fund og en ikke ringe optimisme med hensyn til fremtidige udgravnings-kampagne inden og uden for hegnet i Jelling. Men Kongsgården? Hvor er den?
Gigantisk skibssætning
Museumsleder Steen W. Andersen, Vejle Museum, med det arkæologiske ansvar for Jellingområdet, fortæller om gode detektorfund og de nyeste udgravninger med palisadehegnet, som rammer godt 10 hektar af det tidligst kendte Jelling ind.

Om fundet af spredt jernalderbebyggelse og et enkelt Trelleborghus fra vikingetiden, men som ikke har størrelse af Kongsborg, hvor den så end gemmer sig. Vi har blot fingerpeget fra Sven Aggesøn, som kort før år 1200 fortalte, at ”Harald Blåtand lod begge sine forældre højsætte i jordhøje .. nær ved kongens gård i Jalang (Jelling).

Men så er der de enorme sten, hvoraf flere er dukket op under de arkæologiske kampagner i de senere år – som giver anledning til storslået tolkning, som, viser det sig, har været fremme tidligere for 45 år siden!

- Bedømt ud fra disse sten og stenspor fundet under sydhøjen og fra de nyfundne sten tror vi i stedet, at der er tale om en gigantisk skibssætning på over 350 meter, som omslutter Nordhøjen og med gravkammeret i centrum. En konstruktion med måske op til 400-500 tonstunge sten, som har været samlet på markerne i stor omkreds. I sig selv et enormt arbejde, når man tænker på, at det er sket med hånd- og hestekraft.

Da vi lancerede denne teori, blev den nok betragtet som lidt vovet, fortsatte Steen W. Andersen. Det pudsige er imidlertid, at arkæologen Olfert Voss allerede i 1964 fremkom med en tilsvarende teori i forbindelse med fundet af nogle stenspor vest for Nordhøjen. Teorien nåede ret hurtigt videre til avisernes spalter, men vandt overhovedet ingen genklang i faglitteraturen!

Billeder Jelling
Harald Blåtand opbyggede et storslået politisk magtcentrum. De anlæg, han stod for, Danevirkevolden, ringborge, Ravning Enge, er jo helt på højde med Romerrigets præstationer – og det er altså her lige i Jelling, at det udspringer fra! sagde vicedirektør Anne Mette Rahbæk.
Værre end antaget
Vicedirektør Anne Mette Rahbæk, Kulturarvsstyrelsen, konstaterede om Jellingstenene som verdensarvsmonument, at vel har vi kopier, men originalen er umistelig. Netop derfor har UNISCO haft de to svenske eksperter på visit i Jelling, som har undersøgt stenene og talt med repræsentanter fra kirken, kommunen og Nationalmuseet.

Når UNESCO sender svenske eksperter og ikke trækker på vores udmærkede nationale eksperter, hænger det sammen med vigtigheden af at sikre tillid til eksperternes helt uvildige vurdering. Først og fremmest er det vigtigt, at alle sådanne vurderinger bliver efterprøvet. Er tilstanden så kritisk, som det fremgår af undersøgelserne, eller kan stenen fint klare 100 år mere i det danske klima?

- Men også fordi, at når der er tale om monumenter i sværvægter klassen, skal vi hverken kaste os ud i eksperimenter eller usikre løsninger men være på sikker grund. Vi har ikke råd til at tage fejl – og vi skal finde løsninger til at bevare stenene, og som gør, at jeres folkekirke og jeres kirkegård forsat kan være en velfungerende og smuk ramme om de kirkelige handlinger, sagde Anne Mette Rahbæk, som forventer svar fra svenskerne her i december.

– Jeg tror, vi får en tilbagemelding, der vurderer, at stenenes tilstand er mere kritisk, end Nationalmuseets har vurderet, og at vi enten må flytte stenene eller bygge til dem på kirkegården.

Anne Mette Rahbæk forventede mere fokus på Jelling Monumentet som verdensarv i de kommende år.

Fordi: De danske verdensarvssteder i samarbejde med os har søgt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler til en bedre formidling af de danske verdensarvssteder. Et projekt, som skal sikre skiltning, fælles hjemmeside og introduktionsfilm til de enkelte steder. Kulturarvsstyrelsen har desuden besluttet, at temaet for en nyskabelse i form af Kulturdage den første weekend i september skal være de danske og grønlandske verdensarvssteder.

På den lange bane arbejder Kulturarvsstyrelsen med en sammenkædning af de vikingesteder, som allerede er på verdensarvslisten suppleret med en række nye steder i en grænseoverskridende Vikingetidsoversigt, som markerer Vikingekulturens enorme udstrækning.

- Det er et initiativ, som vil understege Jelling på det globale landkort, sagde Anne Mette Rahbæk.

- Vi skal tænke på, at hver gang en ny generation kikker med, ændres der på situationen og tolkningen påvirkes. Derfor har vi en forpligtigelse til så meget som muligt at holde fast på kilderne. Det gælder for både arkæologer og historikere, sagde direktør Per Kr. Madsen i omtale af det store Jellingeprojekt, som blev sat i værk midt på sommeren med en stor forskningsbevilling fra Bikubenfonden og også finansieres af Nationalmuseets egen arbejdskraft.

Projektet er bygget op som to ligeværdige søjler: Forskning og formidling, og hvor der både skal arbejdes med udgravning og skrevne historiske kilder.

Kongernes Jelling, og vel også folkets Jelling, er historien uden ende. Og det er altså også en knaldhamrende god fortælling!

Om runestenene

- Vel har vi kopier. Men originalen er umistelig. Ikke bare for jer i Jelling, for os i Danmark, men for hele verden!
Vicedirektør Anne Mette Rahbæk, Kulturarvsstyrelsen, på møde i Jelling.